Bebyggelsen

De 27 rækkehuse er bygget i røde mursten med rødt tegltag. Boligerne er opført således, at 12 har stue mod syd og køkken mod nord. 12 har stue mod vest og køkken mod øst mens de resterende tre har stue mod øst og køkken mod vest. Der er en dejlig terrasse med udgang fra stuen samt en mindre have.

Bebyggelsen er gennem årene vedligeholdt og renoveret, så den hele tiden fremstår velholdt og velfungerende. Der er udskiftet gasfyr og monteret nye eternitgavle. I 2009 blev der foretaget udskiftning af vinduer og yderdøre til Rationel Aldus træ/alu med energiglas. Bryggers blev efterisoleret med 95 mm mineraluld og efterfølgende beklædt med HardiePlank. I september 2012 er der lagt yderligere 150 mm isolering på loftet og loftlemmen er udskiftet til Timberlex 70 mm, hvilket alt sammen er med til at nedbringe varmeudgiften i boligerne.

Andelene er klassificeret i energiklasse C efter nye regler for energi mærkning i 2014.

Se energimærkning

Vores fællesarealer, som vi holder sammen, indeholder bl.a. en tørreplads, et stort gyngestativ og grønne områder.

Byggeriet er beliggende i Kilden, der ligger i udkanten af Frederikshavn med en meget smuk udsigt over vandet og dele af byen. Der er kort afstand til grønne friarealer og åbne marker samt Vandværksskoven. Smukt mod vest ligger Flade kirkegård, som er meget velholdt.

Du har også mulighed for at zoome ind på området Klik her for at se bykort.

Der er flere muligheder for offentlig transport ned til byens centrum med NT’s rute 77, der har stoppested kun ca. 250 meter fra bebyggelsen.

Overblik

Andelsboligforeningen Kilden er beliggende på Fladbjergvej 5 – 57 i Frederikshavn.

De 27 rækkehuse er bygget i røde mursten med rødt tagltag. Boligerne er opført således, at 12 har stue mod syd og køkken mod nord. 12 har stue mod vest og køkken mod øst. Mens de resterende 3 har stue mod øst og køkken mod vest.

Fladbjergvej 5 - 57
9900 Frederikshavn
Danmark

Mail: arneberg@outlook.dk

Tlf: 2172 8314